Hovedet på bloggen

Abonner

Og så er det ikke engang løgn.  På billdet kan du se et gabende hul under emhætten. Her skulle der ifølge Fruens plan ha’ være en ovn. Opvaskermaskinen ved siden af ser også lidt ufærdig ud. Her skulle der ha’ været en frontplader, der matcher designet i skufferne.

Jeg HAR fået monteret frontpladen på opvaskemaskinen – det var ikke den nemmeste sag i verden, men det lykkedes. Jeg overvejer at skrive en kronik om mit og mange andres forhold til Ikea – de har virkelig formået at lave et forretningskoncept der appelerer til kvindekønnets genetisk betingede indkøbsgen. Et faktum, der videnskabeligt kan illustreres på denne måde:

2 forsøgsperoner – en mand (blå) og en kvinde (rød) skal købe et par bukser. Manden går målrette ind i den nærmeste butik. Køber et par bukser til 33 dollar og forlader butikken efter 6 min. Forsøget blev iværksat den 3/10 2015. Kvinden har i skrivende stund endnu ikke fået afsluttet en handle.

Ikea har sat ovenstående feminale indkøbsmynster i system. Du skal igennem HELE butikken selv om det måske kun er et på “bukser”, du skal bruge. Kun en tåbe frygter ikke Ikea. Derfor fralagde jeg straks ethvert ansvar for projektet, da Fruen kundgjorde, at vores nye B&B skulle have et IKEA-køkken. Fint nok, men hold mig uden for. Jeg har samlet de Ikea-skabe og rumdelere, som livet med 4 børn har tilmålt mig. Hver gang med det resultat, at jeg har været foruroligende tæt på blodprop, mental nedsmeltning og en alt for tidlig død.

Det var så set i orden, hvis det ikke ku være anderledes, replicerede Fruen. Det kan det ikke, fastholdt jeg, under slet skjulte trusler om, at jeg med lethed kunne skal mig en lægeerklæring der forbød mig at nærme mig Ikea-templet i Odense.

Fruen kaste sig med dødsforagt ud i opgaven. Her i huset har vi nemlig ligestilling, har vi. Så hun kom stolt hjem med en 3-D model af det kommende køkken og en alen lang bestillingsliste på de nødvendige stumper til drømmekøkkenet – plus lidt til, skulle det vise sig.

Lastbilen ankom og de søde Ikea-folk bar papkasse efter papkasse ind i det kommende køkken. Storsindet tilbød jeg at køre papkasserne til den lokale genbrugsstation. Jeg har kørt pap nok til at holde et mindre kraft-varmeværk kørende i mindst et døgn.

Fruen fik organiseret gode venner af huset til at samle alle elemnterne. Huset håndværkere – snedker, blik og el – fik så til opgave at opstille elementerne. Her indtrådte så min første og største erkendelse med projekt Ikea: Rigtige håndværkere læser IKKE manualer og da slet ikke fra Ikea. De løser alle udfordringer med en lille træklods og et vinkelbeslag. Nu er vi så fremme ved frontpladen til opvaskermaskinen og bundpladen, der skal bære ovnen. Her mødte håndværkerne så deres Waterloo. Fruen ringde til snedkeren, der mente at VVS’eren da lige kunne skrue den plade på med 4 skruer.  VVS’eren nægtede at have noget med den sag at gøre. Elektrikken smilede lunt og sagde deltagende, at vaskemaskinen skam VAR tilsluttet og at han nok skulle sætte strøm til ovnen, når vi engang havde fundet den plader, der skulle bære den.

Og her er det så, at den moderne udgave af  dansk kvindefrigørelsen træder i kraft: “Det kan jeg ikke finde ud af” hvorefter Fruen drage af og overlader problemet til manden i huset. En mand i huset er som en fisk uden cykel stod der på muren uden for Kvindehuset i de glade sen-70’ere. Jeg har aldrig forstået den setning.

Meget mod min vilje og med fare for liv og helbred  kastede jeg mig over den 10 cm høje bunke af Ikea-manualer.  Efter at have frasorteret indlysende dubletterne stod jeg tilbage med 2 manuler. der nok lignede hinanden til forvksling, men hvor den ene manual var 5 sider længere end den anden.

Læg nøje mærke til at den eneste forskel på titelbladet er ordene Faktum og Metod. En forskel som jeg forklarede med at Fatum måtte være en slags teknisk specifikation og Metod en slags samle-vejledning. Her kom Fruen helt uventet til hjælp. Metod er navnet på det køkken hun har købt. Faktum havde sådan nogle grimme håndtag. Om jeg ville se det? Nej tak, min skat, ikke lige nu. Jammen Metod er da klart pænere, ik?

Jo, jo, stønnede jeg for husfredens skyld. Således opmuntret kastede jeg mig over opgaven til tonerne af Lars Lilholts smukke sang “Tænd et lys” hvor det profetisk lyder…..”der er en tid til at græde og en tid til at le”

Min plan var simpel. Tag ud til Ikea og se frontpladen færdigmonteret i virkeligheden. Fruen havde selv haft fat i maskinen i en af de utallige salgsudstillinger. Efter at ha’ slanget mig 2 km igennem alle mulige afdelingen for alt muligt andet en køkkener, nåede jeg endlig målet. Kun for at konstatere at netop den opvaskermaskinen var pist forsvundet. Kun stod frontpladen lidt ensomt tilbage. Op i køen for menneskelig ekspedition. Da det så blev min tur og jeg havde fremlagt mit problem med frontpladen, kunne den smilede ekspedient gla fortælle at netop den maskine med frontplade skam da var opstillet i udstillingen. Han udpegede retningen, faktisk der, hvor jeg lige havde været. Lidt mistænkt bad jeg ham om at følge med. Nåe ja, den var netop ved at blive nedtaget med henblik på opbygningen af en ny udstilling. Igen et stort smil. Hvis der var andet han kunne hjælpe med, så var jeg altid velkommen. Lidt spidst fik jeg kommenteret den melding med: Kan jeg fåe et 10-turskort? Nej, men jeg kunne få en hotdog. Ikke en udmelding der umiddelbart gir mening midt i køkkenafdelingen, hvor kyllinger og grøntsager godt nok ser meget naturtro ud, men er lavet af plastic. Men den var god nok, jeg fil en fribillet til en hotdog i cafeteriaet

Således opmuntret stred jeg mig baglæns igennem kvindestrømmen han til afdelingen for Kjøtbullar og må man formode Hotdogs. Jeg fik nu aldrig smagt en ægte Ikea Hotdog. Jeg tabte modet, da jeg så køen ……. og måske osse fordi jeg i mit stille sind frygte at den svenske udgave af Hotdog’en måske ville indeholde potatismos, som de jo er så kendte for hinsidan. Jeg forlod Ikea af indgangen. Det med ind- og udgange skal jeg senere komme tilbage til. Lidt bibelsk kan man side at udgangen skal blive indgangen. Forvirret? Stay tuned. I mange år kørte svensker jo osse i den forkerte side af vejen.

På hjemturen fandt jeg igen trøst i Lilholdt, der nu var nået til omkvædet med “der en tid til at græde og en tid til at le” Sangen fik tændt et lille lys i mig.

Med sand dødsforagt og manualen i hånd kastede jeg mig  ud i det 21 århunderedes udgave af en mandomsprøven: Kan du følge en ikea-manual og få skidtet samlet, UDEN at stå tilbage med 3 skruer, 2 dimser og en mindre tube lim, så har du bestået, så er du en rigtig mand.

Jeg luftede min frustration ved et famliearrangement forleden, hvor der var flere håndværkere til stede. De kunne samstemmende fortælle, at man ALDRIG må bede en håndværker om at samle et Ikea-møbel. De er nemlig vant til at klare alle problemer med en lille træklods og et vinkelbeslag. Og den går ikke med Ikea. Så efter at jeg havde fjernet 14 vinkelbeslag, et ukendt antal træklodser og tømt hjernen for al snedkermæssig faglighed, så kunne jeg gå til sagen the Ikea-way.

Ud kom maskinen, så jeg kunne starte forfra uden træklodser og vinkelbeslag. Kun med manualen og et utal af skruer i forskellige størrelser, diverse beslag, metal-klæbefolie, plastic-lister osv. Alt var der. Nu udsorteret i små (Ikea)-skåle. Kampklar.kastede jeg mig over manualen punkt nr 1, så nr 2, og så 3 – osv.

Og ikke noget med at snyde, alt under punktet skal udføres, inden du må gå videre til næste punkt. Hvis du tror, at du kan skyde en genvej, så glem det. Hvis du alligevel gør det, så bliver du på et senere tidspunkt alligevel sendt tilbage til start.
Med andre ord, hvis du kender tallene fra 1 til 21, så er du kvalificeret til at gå igang med at samle stumperne og du vil med 100% sikkerhed bestå denne dygtigt udtænke mandomsprøve. Jeg må indrømme at jeg var en smule stolt, da jeg fremviste vidunderet for Fruen. Jeg fik da osse straks et anderkendene kys.
Det må man give Ikea, det er sku smart udtænkt.

Og hvad så med bundpladen til ovnen. Jo, det er faktisk lidt af en solstrålehistorie. ved en times reseach på nettet fandt jeg en manual, hvor jeg kunne se bundplanden, men desværre ikke hvad den hed, endsige dens produktnr. At købe en hel skabssektion for kun at bruge bundpladen, var nu mere end mit jydske kreglergen ville tillade. Altså ringede jeg til Ikeas hot-line og fik forbavsende nok hurtigt fat i en dansktalende kvindlig stemme. Hun forstod straks mit problem og kunne osse se at det pågældende element bestod af 3 produktnumre. Et til skabet. Et til Skuffen og et til pladen. Hun skulle blot lige ha fat i sine læsebriller, så hun kunne se nummeret. Aha tænkte jeg, en soulmate, der osse er komme i den bi-focale alder, 60+

Ganske rigtigt. Jeg flirtede med hende i telefonen og fik mit produktnummer. Jeg ville så gerne bestille det i web-shoppen. Der er 14 dages leveringstid fra web-shoppen, sagde den bløde kvindestemmen: “Ta’ da lige ud i Ikea, du bor jo i Odense, hvor I har nordeuropas største Ikea”  Rigtig nok, men jeg har altså ikke lyst til at skulle vandre flere kilometer rundt i butikken for at finde køkkenafdelingen og få en bestillingsseddel på den fordømte plade.

Og her fik jeg overraskende nok damens fulde sympati. Måske ikke helt på linie med Ikeas code of conduct.

Hun kom med denne geniale løsning: Gå ind af Udgangen, forbi kasserne og hen til den stand med medarbejdere, der skal hjælpe  på lageret. Bed dem lave en udleveringsseddel på Xpq34672-18 og betal så ved kassen. Derefter afhenter du pladen ved udlevering. Haleluja. Det virkede. 20 min – ny personlig rekord – fra ankomst til jeg havde min plade og glad kunne køre hjem igen med CD-anlægget for fuld skrue og storskrålende:”Der er en tid til at græde og en tid til at le” Hvor er det dog sande ord, sunget af vor tids B.S.Ingemann, Lars Lilholt, fra nummeret “Tænd et lys” Men det er en helt anden historie.

Kommentarer lukket til Ikea – Moderne tiders mandomsprøve